Af cand.polit. Hjarn v. Zernichow Borberg, ekstern lektor og forfatter
Flertallet af nydanskere (ikke-vestlige efterkommere og indvandrere) og danskere minder om hinanden, og integrationen går godt, som det også fremgår af min bog ”Nydansk – er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?”. Når det så er nævnt, så ved jeg også godt, at der er sociale problemer i Danmark og fx parallelsamfund. Og der er også kriminelle, og fx er de ikke-vestlige efterkommere overrepræsenteret i kriminalitetstatistikkerne. Så lad os starte der.
De ca. 97 pct. er nemlig rundet af den evige diskussion om overrepræsentation i kriminalitetstatistikkerne, fx at mandlige efterkommere fra Somalia har et kriminalitetsindeks i forhold til voldsforbrydelser på 771, som nævnt i Indvandrere i Danmark, side 111. Man kan altid zoome ind på en gruppe personer i Danmark, som en del debattører gør. Bag indeksettallet er blot 45 mandlige somaliske efterkommere, som blev dømt skyldige i en voldsforbrydelse i 2016. Til sammenligning blev i alt ca. 5.500 personer i Danmark dømt for voldsforbrydelser i 2016, heraf ca. 4.000 danskere.
Det er i øvrigt også Danmarks Statistiks egen konklusion i samme publikation: ”Men selv om andelen er så mange gange højere, er det samtidig langt hovedparten af mændene, der ikke har fået en dom for vold i løbet af året. Et nuanceret billede af en befolkningsgruppes kriminalitet kan således ikke gives alene ved de standardiserede kriminalitetsindeks, men bør også inddrage niveauet af gruppens kriminalitet.” Det glemmer en del debattører.
I andre dele af debatten bliver et sådan kriminalitetsindeks koblet med hele gruppen af nydanskere eller evt. nydanske muslimer. De somaliske mandlige efterkommere mellem 15-45 år udgør eksempelvis ca. 1.200 personer svarende til ca. 0,3 pct. af den samlede gruppe af nydanskere på ca. 453.000 personer. Så de mandlige somaliske efterkommere er altså langtfra repræsentative for den samlede gruppe.
Det, som jeg derimod interesserer mig for, er de mange, som ikke er kriminelle – underforstået ikke har begået nogen form for kriminalitet i det eller i de seneste par år. For ved at kigge på dette aktuelle niveau, så får man et retvisende billede af den samlede kriminalitetsituation i Danmark. Så jeg zoomer ud og bruger de faktiske tal, som også ligger bag de forskellige relevante kriminalitetsindeks, og omregner det til procenter, som har begået kriminalitet, vender det bagefter på hovedet og dermed får jeg, at ca. 97 pct. af nydanskerne og ca. 99 pct. af danskerne ikke er kriminelle. Det er baseret på alle overtrædelser af straffeloven, særlove (fx våbenloven) og færdselsloven, hvor spiritus har været involveret, begået af personer af begge køn over 14 år i 2013.
Danmarks Statistik offentliggør også nogle akkumulerede tal for overtrædelse af straffeloven for forskellige årgange, fx 1987. Når man netop skal beskrive antallet af kriminelle og det modsatte, de ikke kriminelle, i dagens Danmark, så er det misvisende at medregne personer, som for fem eller ti år siden er dømt for fx mild vold (straffeloven), fordi de en enkelt gang sloges med nogle andre unge mennesker. For selvom fx et butikstyveri begået i 2005 er fuldkomment uacceptabelt, så viser det ikke noget om antallet af kriminelle i øjeblikket, fx 2016 (som er de seneste tal, der er offentliggjort).
Tilsvarende er det også misvisende at bruge disse akkumulerede tal, såfremt man skal se på udviklingen over tid, fx om de forskellige etniske grupper i Danmark bliver mere eller mindre kriminelle? Det er også derfor, at langt de fleste officielle kriminalitetstal fra Rigspolitiet, Danmarks Statistik, Justitsministeriet m.fl. tager udgangspunkt i fx et års afgørelser, domme eller skyldige personer.
Det er også helt på linje med udgangspunktet for den officielle vurdering af, om et boligområde er en såkaldt ghetto. Her er et af kriterierne, hvad kriminalitetsniveauet er i disse boligområder over to år, fx 2015-2016. Også her har i øvrigt en meget stor andel af beboerne fortsat ikke gjort en kat fortræd. I 2005 var det ca. 96,2 pct. af beboerne, som ikke var kriminelle, i 2015-2016 var det steget til ca. 97,4 pct. Tallet er beregnet på baggrund af personer over 17 år i de 15 boligområder, som var på listen i både 2010 og 2017. Tendenserne svarer fint med den generelle tendens i samfundet, flere og flere begår ikke kriminalitet.